LIGA Herrer 2010-2011
LIGA herrer runde.2 d.9-10 oktober i Kolding

Ravnsborgs hold til runden var:
Mulle, Kim A, Olsen, PerJ, Breusch, AllanP, ThomasDider og Lomme, så vi var altså 8 mand denne gang.
Dette var samtidigt comeback til Dider efter 3-4 års pause. Super at have dig med igen.

Runden skulle afvikles på "Highway to Hell" profilen som er Kegels fladeste og sværeste profil. Vi prøvede den sidste år i Rødovre og her var scorerne meget lave. Vi fik dengang 32 point med sølle 186 i holdsnit og folk havde det generelt svært. Det skulle dog vise sig at blive mere højtscorende denne gang og det føltes da heller ikke så svært som når vi havde trænet på profilen i Glostrup eller Køge. Måske der havde været en nisse i oliemaskinen for det var da vist ikke helt meningen med Highway to Hell, at kanter også skulle være så meget i spil :-)


Kamp1
var imod Brasilia. Det var en kamp vi havde frygtet, da vi skulle træde ind i en 3.start og det mod et hold som havde spillet de to første starter og det endda på de samme 4 baner, så de havde altså selv spillet de baner ned de skulle fortsætte på. Jeg synes faktisk det er MEGET underligt når der kommer to nye hold ind at de to hold der skal fortsætte ikke bare bytter banesæt så det bliver meget mere fair for alle. Nå men det blev en meget tæt første serie på begge trioer og vi vinder en hver på 592-576 og 581-608. I anden serie holder vi bedre niveau mens Brasilia får lidt problemer og vi vinder begge på 581-549 og 619-538, så ialt en 8-2 sejr på 2373-2271. Sikken en dejlig start på runden. Dejligt iøvrigt at have Brasilia tilbage som modstander. Vi har altid haft nogle gode fighter, men sørme også superhyggelige kampe mod hinanden i både LIGA og landspokal.
Olsen 432, Dider 417 og Breusch 413 var alle over par.


Kamp2
var imod Danmarksmestrene fra Aalborg BT og så i en 4.start. Synes vi har hørt den sang før, men de er altså skrappe på nedspillede baner og vi er vel knapt så gode til netop det og det virker som om vi altid rammer ind i dem på den slags baner. Vi får da også bøllebank idet de laver hele 2559 mod vores 2310. Så vi skal være lykkelige for de 2 point vi fik raget til os idet de faktisk må nøjes med at vinde 8-2. Håber snart vi får dem på mere friske baner så vi bedre kan give dem en god match.
PerJ 451 og Lomme 435 var over par.


Kamp3
var imod Skive. Der skulle dog lige frisk olie på først, så vi fik lige en halv times pause og så skulle vi ellers prøve at omstille os fra de meget nedspillede til at spille på nyolieret baner. Man kan i en sådan situation godt være lidt misundelig på dem der er heldige og får frisk olie fra start og så fire kampe i streg. Nå men vi klarede os faktisk ok idet vi kommer foran 4-0, den ene serie endda vundet i en spændende afslutning med sølle 3 kegler på 619-616. Til gengæld gik vi så helt og aldeles i stå i anden serie og Skive snupper her begge og henter også de 76 kegler vi førte med, så vi til slut taber med 4-6 og på 2255-2364. Lidt skuffende efter en 4-0 føring, men egentlig havde vi jo nok gerne solgt kampen for 4 point på forhånd.
Mulle 427 og PerJ 399 blev de to bedste.


Kamp4
var imod Jackpot og det var så også lørdagens sidste kamp. Der var kun lidt spænding i en enkelt serie som vi vandt med 17 kegler på 588-571, mens vi vandt de tre øvrige serier ret så stort, så ialt en 10-0 sejr på 2473 mod 2204. Jackpot havde virkelig en svær weekend hvor de kun hentede 10 point ialt, så de har godt nok fået kærligheden at føle i de første to runder og har nok opdaget at det er noget sværere at klare sig her i LIGA end på 1.div øst blokbaner. Well, de plejer jo at kunne nogle gode krigsråb så mon ikke de kommer med ny gejst næste gang :-)
PerJ 459, KimA 425, Dider 420 og Mulle 406 var alle over par.


Status på lørdagens fire kampe blev altså dejlige 24 point og det er sgu da ikke så ringe endda.
Vi havde beslutte os for at køre hjem til Køge og sove, da vi først skulle spille igen søndag kl 13.30, så de 1,5 times kørsel var givet godt ud for at sove i sin egen seng og ikke skulle vade rundt i Kolding det halve af søndagen og vente på første kamp. MEN næste runde skal vi fanme have en stor bøf sammen lørdag aften.


Kamp5
og søndagens første kamp på nyolieret baner var imod Sporvejene. Det var noget forsinket så vi kunne allerede indse at vi igen idag først ville være hjemme ved 20,30 tiden. Vi havde troet vi kunne give Sporvejene kamp til stregen og snuppe nogle point idet vi kom med masser af selvtillid og de faktisk havde fået færre point og væltet færre kegler end os om lørdagen. Men sådan skulle det ikke gå. Føste serie ender 2-2 men i anden serie kunne slet ikke komme igang, det hele blev lidt op ad bakke. Vi taber kampen 2-8 og det på 2295 til os og flotte 2499 til dem. Så vil skal faktisk være glade for at nappe de 2 point vi fik.
PerJ 407 blev eneste over par og Olsen tæt på med 398.


Kamp6
var imod Trekanten og det var en vigtig kamp idet vi faktisk inden denne havde kæmpet os foran dem i tabellen. Det blev en rimeligt tæt dyst og første serie slutter 2-2. Men i anden serie trækker de det længste strå idet vi går ned de sidste ruder mens de lukker flot. Vi taber hermed igen med 2-8 og på 2281 mod 2391....øv øv, så var vi igen lidt efter dem i tabellen.
Mulle 418 var eneste over par

Kamp7
og rundens sidste kamp var imod Viking. Første serie ender igen 2-2 og den ene vinder vi i en meget spændende afslutning med bare 4 kegler på 593-589. Om det ligefrem knækkede Viking ved jeg ikke, men de gik i stå og vi fik pludselig lidt vinger. Så vi vinder begge de næste serier stort i en flot afslutning og kampen ender altså med 8-2 sejr på 2427 mod 2304.
KimA 473, Mulle 403 og Dider 402


Status på hele runden blev altså 36 point og det var fjerdebedst af alle hold. Holdsnittet var 196 på de 84 serier, så det var da en forbedring på hele 10 kegler i snit fra sidst vi spillede "Highway to Hell".
Rundetopscorer blev Skive med flotte 52 point. Aalborg og Brasilia fik 42, Ravnsborg altså 36, Sporvejene 34, mens Trekanten og Viking fik 32 og til sidst Jackpot med 10 point.

Vi havde igen en super hyggelig tur og hvor er det altså bare fedt vi har fået et par nye spillere som PerJørgensen og Jan Breusch og de så bare falder ind på holdet som havde de været der altid. Men vi HAR jo selvfølgelig trods alt også kendt hinanden siden I spillede i LR64 og vi alle var ungdoms spillere og modstandere i hedengangne SBU i '70erne ;-)


Vi ses til runde3 i Køge d.6-7 november.
D
et blir fedt med en hjemmerunde og forhåbentligt med mange publikummer.
Vi glæder os til at få jer alle på besøg, men vi vil nu ikke love jer at være alt for gæstfri på banerne :-)

/Lomme