LIGA Herrer 2010-2011

LIGA herrer runde.1 d.11-12 september i Skive

Ravnsborgs hold til runden var:
Lars Mulle, Kim A, John O, Per Jørgensen, Jan Breusch, Morten A og René.
Dette var samtidigt debut for Ravnsborg til Jan og Per J.

Runden skulle afvikles på "Dead mans curve" profilen som er 43 fod og det er en profil vi også havde i sidste sæson i Aalborg og som vi gjorde det fint på dengang. Vi glædede os vildt til at komme igang og der havde været trænet på profilen både i Køge og Glostrup. Så selvom holdet havde et par afbud og bl.a. måtte bruge undertegnede der kom lige fra 3 ugers ferie, ja så var optimismen helt i top.
Det skulle desværre istedet vise sig at blive noget helt andet end profilen der stjal fokus. Det var nemlig HELT UMULIGT at glide på tilløb der var som en gang lim-klister at gå på og så er det jo nærmest ligemeget hvilken profil man lægger på banerne og hvor meget folk har forberedt sig. Ufatteligt at vi kan have så mange regler om alt muligt i bowling, men tilløb står der vel faktisk intet om og man kan åbenbart byde bowlerne alt på det område helt uden konsekvenser.

Jeg har nu sundet mig et par uger ovenpå "oplevelsen" for at kunne skrive bare lidt pænt om Skive runden, men jeg må indrømme at det endnu ikke er fordøjet. Synes det er spild af tid at køre hjemmefra lørdag morgen kl.8 og komme hjem søndag kl.20 og at folk (dog ikke mig selv) derudover har trænet en masse op til dette for så at blive budt sådanne forhold. Eneste positive er vel at ingen fra vores klub kom hjem med store skader og at vi iøvrigt havde en hyggelig tur med godt humør selvom det ikke var bowlingens skyld, men udelukkende skyldes at det er nogle super gutter på vores hold at være sammen med.

Orker ikke referat af kampene, men hvis jeg kort skal nævne pointene, ja så fik vi kun 22 og det
rækker til en delt 6.plads. Vi laver faktisk rimeligt med kegler sammenlignet med de andre hold, men trækker det korte strå i mange tætte serier hvor fem stk tabes med under 5 kegler. Heraf een vi taber med 3 kegler, hvor vi vel ret beset nok bliver "snydt", da modstanderne får lov at rette en markeret fodfejl på et førsteslag i 10'ende rude. Spilleren træder efterfølgende et skridt tilbage på banen og mener han ikke var over stregen selvom han står millimeter fra stregen i alle andre slag. Men vi så det ikke og dommeren så det ikke og vi protesterede så heller ikke i kampens hede og fodfejlen slettes.
Ialt laver vi iøvrigt kun 600-700 kegler mindre samlet end de hold der får over 50 point i runden, men vi er slet ikke skarpe nok denne gang i de afgørende situationer.
Trods alt blev der kæmpet godt på holdet og vi skal nok komme igen og op i tabellen.

Buffetten i Skive manglede iøvrigt denne gang kokken der skærer kød, så den var denne gang heller ikke så god som den plejer og maden er jo vigtig på vores hold :-)

Vi ses i Kolding til runde2 og det blir så til den sværeste profil af alle, nemlig "Higway to Hell" som vi kender fra Rødovre sidste sæson. Den profil skal med garanti også blive en stor "udfordring" i Kolding, men her har de da heldigvis altid rigtig gode tilløb :-)

/Lomme