Guldpigerne - klik og se billedet større


Guldpigerne - klik og se billedet større

Slutstilling pr. 3 maj
Klub Kampe
Point
1 Guld
Ravnsborg
18
144
2 Sølv
Partner
18
106
3 Bronze
Politiet
18
98
4
Center
18
95
5
Ellipsen
18
92
6
Team Millenium
18
92
7
KBK1940
18
88
Sporvejene
18
69
Team2001
18
68
10
Smut79
18
50
Slutstillingen i 1 division betyder at
der er hele 3 nedrykninger fra 2.div øst i denne sæson.

Damerne er tilbage i 1 division
Billederne taget ved sæsonens sidste hjemmekamp d.6 april,
hvor der også var unionsmedaljer og blomster fra klubben.


Bagest fra venstre er det
Vibeke - Randi - Lene - Anne
Kristina -Harty - Nina
-efter krav fra pigerne måtte holdleder René helt ned og ligge!

På billedet ses Køge's borgmester Torben Hansen
overrække vores kasserer Anette en check fra kommunen for oprykningen.
Borgmesteren overværede hele sæsonens sidste hjemmekamp
og holdt efterfølgende en fin lykønskningstale.

2 Division Øst Damer 2002-2003

Dato Sted Kamp Resultat
07/09 kl. 15.15 Bryggen Sporvejene-Ravnsborg
2- 8 (4166-4361)
814 Nina
21/09 kl. 10.00 Tårnby Politiet-Ravnsborg 0-10 (4213-4370) 848 Randi
22/09 kl. 11.30 Rødovre Team 2001-Ravnsborg 2-8 (4209-4452) 884 Randi
29/09 kl. 11.30 Køge Ravnsborg-KBK1940 8-2 (4043-3905) 728 Randi
13/10 kl. 14.30 Køge Ravnsborg-Smut79 10-0 (4547-3959) 884 Vibeke
03/11 kl. 16.30 Rødovre Partner-Ravnsborg 2-8 (4191-4302) 802 Randi
23/11 kl. 14.30 Køge Ravnsborg-Team Millenium 8-2 (4171-4023) 741 Harty
24/11 kl. 11.30 Køge Ravnsborg-Center 8-2 (4241-4002) 686 Lene
01/12 kl. 11.30 Køge Ravnsborg-Ellipsen 10-0 (4308-4049) 751 Vibeke
04/01 kl. 11.30 Køge Ravnsborg-Sporvejene 4-6 (4293-4348) 772 Kristina N
18/01 kl. 09.00 Køge Ravnsborg-Politiet 10-0 (4415-4111) 773 Vibeke
19/01 kl. 11.30 Køge Ravnsborg-Team 2001 8-2 (4259-3895) 742 Randi
02/02 kl. 11.30 Grøndal KBK1940-Ravnsborg 0-10 (3762-4225) 769 Nina
16/02 kl. 11.30 Rødovre Smut79-Ravnsborg 0-10 (4175-4545) 786 Nina og Vibeke
15/03 kl. 15.15 Bryggen Team Millenium-Ravnsborg 8-2 (4350-4165) 805 Nina
16/03 kl. 16.30 Rødovre Center-Ravnsborg 4-6 (4372-4384) 843 Nina
06/04 kl. 11.30 Køge Ravnsborg-Partner 6-4 (4282-4281) 799 Nina
03/05 kl. 15.00 Rødovre Ellipsen-Ravnsborg 0-10 (4223-4294) 774 Vibeke


Kamp-referater sæson 2002-2003
Af René Lomholt



Lørdag d. 7 September

Sporvejene-Ravnsborg 2-8 (4166-4361)

Endelig kom den nye sæson i gang.
En svær opgave i første kamp, nemlig Sporvejene ude.
Først serie startede meget nervøst for begge hold med mange miss og vi taber knebent med bare 10 kegler med 1003 mod 1013. I anden serie kommer vi bedre igang og spillet begynder at rulle. Tæt spil hele vejen, men vi viser stor styrke til sidst og vinder 1143 mod 1090. Tredje serie lige så tæt og vinder med 1082 mod 1052. Det ruller nu vores vej, spillet er blevet frigjort og Sporvejene har lidt mistet troen. Sidste serie vindes sikkert med 1127 mod 1011. De to ekstra point snupper vi lige så sikkert med ialt 4361 mod 4166. En fin start i jagten mod 1 Division. Nina topscorer i sin comeback kamp efter 9 mdr. i Jylland med 814. Hun siger selv "Hvor er det dejligt at være tilbage og synge de rigtige sange" og "Jeg har fået vild lyst til spille igen".

Randi 793. Harty 738, Lene (X'Madsen) Tuemose 685,
Kristina 672, Anne 522/3 og Jane 137/1.

Lørdag d. 21 September

Politiet-Ravnsborg 0-10 (4213-4370)

Flot spillet og intens kamp, med 4 tætte serier. Der var ellers "lettere panik" under opvarmningen. Her var MEGET glatte tilløb (og det sagt af spillere fra Køge der jo ellers er vant til dette). Der var virkelig gang i udskiftning af såler, hæle og gummidupper.... Harty ønsker sig vist nye "moderne" sko og Vibs kunne nok have brugt dem der lå hjemme.

Samtidigt brød vores baner sammen og alle kampe blev flyttet et banesæt. MEN...."intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet" Første serie vundet på 1079-1044 efter fin afslutning. Anden serie bagud med 60 i sjette rude, men derefter blev spurten sat ind :-) Helt lige i ni'ende, men vi vinder sikkert serien med 1098-1019 efter masser af strikes i sidste rude, hvor Politiet samtidigt gik i stå. Sikken moral og humør der blev vist....herligt. Tredje serie fører vi pænt hele vejen og i 6 rude med hele 70 kegler, men på bare to ruder var vi atter lige :-( .......æv. Igen blev der dog vist kæmpe gejst og med fine afslutninger vinder vi serien med 1092-1066. Fjerde og sidste serie var også meget tæt hele vejen...om det var øllet udlovet på 10-0 sejr af holdlederen eller vi nu bare har det psykiske overskud vides ikke, men vi vinder her med 1101-1084 og altså 10-0 i det der på forhånd var regnet som en meget svær kamp.

Randi 848 (210-195-205-238)
Nina 744 - Harty 714 - Kristina 700 - Lene 559/3 - Anne 346/2 - Vibeke 303/2

Søndag d. 22 September

Team2001-Ravnsborg 2-8 (4209-4452)

De fine takter fra Tårnby forsatte i Rødovre. Med et flot udlæg på 1216 mod 1039 var der ingen tvivl om udfaldet i første serie. Den flotte start blev en "lille sovepude" for anden serie gav bare 1023 og da Team2001 kom fint igen med 1104 står der altså 2-2 i kampen. Så blev storspillet igen fundet frem og det blir til 1183 mod 1050. Sidste serie blev meget tæt og spændende, men ikke specielt velspillet. Føringen skifter undervejs og det er helt lige inden 10'ende rude, men vi får igen en flot afslutning og sikrer sejr på 14 kegler med 1030 mod 1016. Ialt blir det til 4452 kegler og en ny holdklubrekord.

Randi imponerer igen idag, denne gang med 884 (243-227-239-175)
- og slår 3 klubrekorder på 2 serier med 470 - på 3 med 709 - og på 4 med 884.
De øvrige resultater:
Lene 785 - Kristina N 731 - Harty 709 - Nina 524/3 - Vibeke 499/3 - Anne 320/2

Søndag d. 29 September

Ravnsborg-KBK1940 8-2 (4043-3905)

Så kom dagen hvor første hjemmekamp skulle spilles. Desværre var det blevet et noget "handicappet" hold, idet der var afbud fra Harty grundet kursus i Polen og både Lene og Nina havde problemer med ryggen. Der var heller ikke reserve til rådighed. Lad det være sagt med det samme, de 8 point var dejlige i banken, men spillet var ikke til de store karakterer, til gengæld var 3 af serierne meget tætte og spændende og blev afgjort med mindste mariginal. Første serie vundet med een kegle på 994 mod 993. Anden serie tabt med 11 kegler på 992 mod 1003. Tredje serie vundet med 1105 mod 968 og sidste serie vundet med 11 kegler på 952! mod 941 og altså de to ekstra point for keglefaldet med 4043 mod 3905.

Randi 728, Vibeke 706, Nina 703,
Anne 660, Kristina 658, Lene T 588.

Søndag d. 13 Oktober

Ravnsborg-Smut79 10-0 (4547-3959)

Ny superkamp af damerne, ny klubrekord på 4547 og 10-0 sejr over Smut79 som ellers tit har drillet os. Første serie vundet med 1064-955, anden serie vundet med 1168-1002, Tredje serie vundet med 1154-996 og fjerde serie vundet med 1161-1006. Dejligt at keglerne nu også kom på hjemmebane og de mange tilskuere fik noget at juble over. Kun en enkelt strike blev helt overset af alle (Harty alene i verden et kort øjeblik).

Vibeke imponerer med sin nye Hammer-kugle og laver 884 (221-186-242-235) og tangerer hermed Randi's rekord på 4 serier.
Nina 842 (232-202-215-193).
Harty 742, Randi 713, Lene T 500/3, Kristina 359/2 og Anne 358/2.

Søndag d. 3 November

Partner-Ravnsborg 2-8 (4191-4302)

Sikken en kamp og sikken en grufuld start. Efter bare 3 ruder var vi bagud med 100 kegler og hele serien blev op ad bakke. Der var en del maskinfejl og rod med computeren som også gik os på og vi taber da også stort med 182 kegler på bare 995 mod 1177 til Partner. Nu skulle der kæmpes og det blev der. Partner forsætter det flotte spil denne gang med 1115, men vi er også igang nu og laver 1146. Efter banebyttet var der igen lidt forvirring hos os. Randi mister proppen på sin strikekugle, den forsvinder simpelthen i maskinen. "Morfar" (vores trofaste supporter) falder omkuld med bord og stole. Maskinproblemer igen var der også, men roen genfindes, "en prop" skifter kugle i Jimmi's midlertidige boreshop og Partner går heldigvis for os helt i stå. Vi vinder med 1093 mod 918 og henter samtidigt keglerne så vi nu fører med 24 ialt. Sidste serie slutter med 1068 til os mod 981. Ialt altså 8-2 sejr på 4302 mod 4191. Men sikken da en kamp, hvis noget herfra bliver puttet ind på "rutinekontoen" bliver vi svære at slå. Vi er nu 11 point foran nr. 2 som er Center.

Randi 802, Kristina 699, Nina 694,
Vibeke 578/3, Anne 556/3, Harty 517/3, Lene 456/3.

Lørdag d. 23 November

Ravnsborg-Team Millenium 8-2 (4171-4023)

For anden kamp i træk starter vi som en mindre katastrofe! Bare 974 kegler mod 1090 til Team Millenium. Stort set ingen strikes og sparespillet...uha-uha. Men dejligt at det ikke påvirker humøret. Der kæmpes bare videre som om intet var hændt og det er noget der virker må man sige. Anden serie vundet med 1025 mod 940. Stadig halvskidt spil, men trods alt fremgang og de fleste af de tabte kegler fra første serie er nu vundet tilbage igen. Tredje serie vinder vi med 1057 mod 959 og nu er vi foran også på keglerne. Sparespillet bliver bedre og bedre, strikene kommer også nu og vi slutter med 1115 mod 1034. En dejlig sejr på 8-2 trods sæsonens næstdårligste score på 4171 kegler. Da Center idag taber 8-2 har vi nu hele 17 point til nærmeste forfølger og der er kun spillet syv kampe.

Harty 741, Nina 733, Vibeke 718,
Anne 677, Lene 526/3, Randi 462/3, Kristina 314/2

Søndag d. 24 November

Ravnsborg-Center 8-2 (4241-4002)

Et rigtigt topopgør mod nr.2 Center og chancen for at sætte dem noget tilbage i forhold til os i tabellen. Det må man sige lykkedes fint for der blev aldrig spænding om resultatet. Første serie vundet stort med 1057 mod 952. Anden serie vundet med 1067 mod 999 og tredje serie vundet med 1092 mod 1015. Vi blev måske lullet lidt i søvn og Center havde egentlig opgivet at få point med hjem, så stor var deres overraskelse da de opdagede at de havde snuppet de sidste 2 point fra os med bare 11 kegler på 1036 mod 1025. Pyt med det....en dejlig 8-2 sejr til os på 4241 mod 4002. Lidt pudsigt at se de personlige scorer for kampen, de tre klart bedste snit opnåes af dem der ikke spillede alle 4 serier !

Lene 686, Nina 678, Anne 663,
Kristina 594/3, Randi 567/3, Harty 564/3, Vibeke 489/3

Søndag d. 1 December

Ravnsborg-Ellipsen 10-0 (4308-4049)

Så var der et nyt topopgør. Inden kampen var Ellipsen placeret på divisionens andenplads, så det var en fin mulighed for at skabe yderligere luft til forfølgerne. Denne chance blev rigtig fint udnyttet idet der faktisk kun var kamp om det i sidste serie, hvor vi med tre doubler i 10'ende rude viser styrken og vinder med 21 kegler. Første serie vundet med 1072-987, anden serie 1098-1031, tredje serie 1064-978 og fjerde serie 1074-1053. Første halvsæson er nu overstået og vi har fået opbygget et meget flot forspring til de nærmeste hold i tabellen efter vi har mødt alle holdene een gang. Imponerende at vi af 90 mulige point har snuppet 78 og altså kun har sat 12 point til, for bare seks tabte serier undervejs. Stillingen bliver dejlig at kigge på hele juleferien og frem til næste kamp i Januar :-)

Vibeke 751, Lene 748, Randi 693,
Nina 562/3, Anne 541/3, Kristina 535/3, Harty 321/2

Lørdag d. 4 Januar

Ravnsborg-Sporvejene 4-6 (4293-4348)

Så kom damernes første nederlag. Det var bestemt heller ikke nogen superindsats, men på den anden side er 4293 da ok på en halvdårlig dag, det rakte bare ikke. Første serie ellers vundet med 17 kegler på 1042 mod 1025. I anden serie kørte Sporvejene derudaf og med 1137 til dem mod 1086 til os stod der nu 2-2. Tredje serie gik vi helt ned, bare 983 mod 1084 og altså første kamp vi prøver at tabe 2 serier ! Samtidigt var vi nu bagud med 135 kegler ialt. Men en flot indsats i sidste serie bragte atter spænding om resultatet og i 9'ende rude har vi faktisk hentet keglerne. Desværre lukker Sporvejene rigtig godt af i 10'ende rude, så selvom vi vinder serien med 1182 mod 1102, må vi altså slippe de 2 extra point og taber hermed sæsonens første kamp ....heldigvis bare med 4-6. Og SKAL man endelig tabe er det da "smartest" at tabe til et af de nederste hold i rækken.

Kristina N. 772, Randi 740, Anne 711
Nina 696, Lene T. 530/3, Betina 496/3, Harty 348/2

Lørdag d. 18 Januar

Ravnsborg-Politiet 10-0 (4415-4111)

Topopgør mod divisionens nr.2 Politiet. Det blev en noget søvnig start for begge hold, måske fordi det var kl 9.00 morgenstart og vi ikke havde fået nok morgen-kaffe.!! Dejligt alligevel at vinde første serie trods bare 1014, mens det kun blev 930 til Politiet. Så kom der til gengæld mere gang i løjerne i anden serie med 1088 mod 1028. I tredje serie er det mere tæt hele vejen og vi er endda bagud på halvvejen, men vi får en super 10'ende rude og vinder med 1115 mod 1097. Fjerde serie er vi bagud med 60 i fjerde rude, men så kommer der gang i strikene og vi slutter med flotte 1198, mens Politiet går i stå og slutter på 1056. Ialt bliver det til 4415 kegler til os, samt 10 point og afstanden øges i toppen af rækken, så de nærmeste forfølgere nu er 29 point efter....

Vibeke 773, Harty 728, Randi 725, Nina 725, Anne 712
Lene 611/3, Kristina 141/1

Søndag d. 19 Januar

Ravnsborg-Team2001 8-2 (4259-3895)

Vi startede med fødselsdags lykønskninger for Randi 25 år idag :-) og så igang med dagens kamp. Team2001 kom fint ud af starthullerne ligesom sidst vi mødte dem og vi taber da også første serie med bare 12 kegler på 1055 mod 1067. "Vanen tro" fortsatte vi dog ufortrødent og med 1106 vinder vi stort anden serie mod bare 973. I tredje serie var der mere spænding, men vi vinder til slut, trods bare 1028, fordi Team 2001 slår kun 1000 rent. Sidste serie var en ren walk over.....idet bare 855 til modstanderne bestemt ikke kunne true vores 1070. Altså 8-2 sejr på 4259 og nu hele 35 point til nærmeste forfølger TeamMillenium med bare 6 kampe igen. Den blir vist svær at sætte over styr.... :-)

Randi 742, Harty 731, Anne 729, Lene 726,
Vibeke 687, Nina 330/2, Kristina 169/1

Søndag d. 2 Februar

KBK1940-Ravnsborg 0-10 (3762-4225)

Udekampen mod KBK1940 blev ikke nogen svær opgave. 40'erne var afbudsramt p.gr.af skader og da vi holder pænt niveau hele vejen var der ikke spænding i nogen serier. Første vundet med 1037-966, anden serie med 1074-874, tredje serie med 1077-944 og fjerde med 1037-978. Altså en fin 10-0 sejr på udebane og nu hele 39 point til nærmeste "trussel" om oprykningen, med bare 5 kampe igen.

Nina 769, Harty 728, Anne 698, Vibeke 697,
Randi 674, Lene T 659, Kristina 0/0

Søndag d. 16 Februar

Smut79-Ravnsborg 0-10 (4175-4545)


Flot kamp af damerne sikrer oprykningen allerede her i femte sidste runde. Hele 4545 og et holdsnit på 189 bliver det til i Rødovre i dagens kamp. Første serie var meget tæt, men vi vinder til slut med 1138 mod 1126 efter en spændende afslutning. Anden serie vindes stort på 1097 mod 1008. Lidt mere spænding i 3 serie, men vi vinder igen på 1100 mod 1048. Fjerde serie bliver en ren "walk over" idet vi scorer 1210 mod 993. Da forspringet til nr.2 nu er 41 point er oprykningen til 1 div. hjemme og vi er altså tilbage i det fine selskab hvor vi også var i sæsonen 1999/2000 - og det endda selvom der stadig resterer 4 kampe.
Der må vist være basis for en fest :-)

Nina 786, Vibeke 786, Randi 785
Anne 769, Kristina 538/3, Harty 504/3, Lene 377/2

Lørdag d. 15 Marts

Team Millenium-Ravnsborg 8-2 (4350-4165)

Med afbud fra Randi og Harty, samt en jetlagsramt Vibeke direkte fra lufthavnen/USA, var det ikke med de største forhåbninger om sejr mod hjemmestærke Team Millenium, vi drog til Bryggen. Svært skulle det også blive. Første serie bliver vi tromlet ned idet TeamM. laver 1160 mod vores 1017. I anden serie er der mere spænding, men vi taber til sidst med bare 4 kegler på 1006 mod 1010. Vi spiller lidt bedre i 3 serie med 1054, men taber mod 1122. Truslen om et gok-æg fik os lidt bedre igang og vi slutter med 1088 og vinder med 30 kegler mod 1058. Ialt bliver det til sæsonens bare andet nederlag og det var ganske fortjent, idet TeamM. laver 4350 mod vores 4165 kegler.

Nina 805 (209-197-209-192),
Anne 705, Kristina 665, Vibeke 570/3, Lene T 508/3, Anette 452/3, Betina 325/2

Søndag d. 16 Marts

Center-Ravnsborg 4-6 (4372-4384)

Det blev til en fin oprejsning efter lørdagens lidt svage kamp og en spændende og velspillet kamp af begge hold. Første serie meget tæt hele vejen med skiftende føringer , men vi lukker godt af i sidste rude og vinder med 15 kegler på 1088. Anden serie stikker vi af fra start og forspringet øges hele vejen. Vi vinder stort med 1188 mod 1008. Efter banebyttet kommer Center bedre igang og tredje serie bliver meget tæt, med os som tabere til sidst med bare 8 kegler på 1120 mod 1128. I sidste serie er det Center der kører derudaf, mens vi virker trætte og vores store samlede kegleforspring på 182 kegler sættes over styr rude for rude. Med en kraftansrengelse får vi lukket fint af i tiende rude, så vi "kun taber" 170 af keglerne på 1000 mod 1170 og vi vinder altså samlet keglefald med bare 12 kegler og kampen ialt 6-4 på 4384 mod 4372.

Nina 843 (191-226-233-193)
Anne 723, Vibeke 718, Kristina 715, Lene 690,
Anette 525/3, Harty 0/0, fælles Anette/Harty 170/1

Søndag d. 6 April

Ravnsborg-Partner 6-4 (4282-4281)

Sæsonens sidste hjemmekamp og vi må indrømme, at det virker også lidt som om "sæsonen er slut", der mangler lige det sidste i engagement. Det er selvfølgelig heller ikke nemt at motivere sig når der ikke rigtig er noget at spille om mere, men alligevel..... Vi vinder første serie med bare 2 kegler på 1112 mod 1110, men det er altså 1112 med Nina på 248 og Randi på 210, mens resten....! Nå, anden serie blir også tæt, men med os som tabere på bare 1031 mod 1057. Tredje serie ligeså tæt, men vi taber desværre igen på 1030 mod 1049. Skulle vi virkelig lide sæsonens bare tredje nederlag ? Nej, vi får smøget ærnerne op og kæmper for de sidste 2 point og samlet keglefald. Vinder præcis med det nødvendige, nemlig 1165 mod 1033 og får altså samlet keglefald hjem med bare een kegle ialt på 4282 mod 4281. Da det var den sidste hjemmekamp var byen's borgmester mødt op til kampen med lykønskninger og en check fra kommunen for oprykningen. Der blev også overrakt SBwU's unionsmedaljer, en buket blomster til damerne (og holdlederen) fra klubben, samt en rød rose fra SBwU's formand. DBwF's Guld-medaljer overrækkes selvfølgelig ved sæsonens allersidste kamp som er d. 3 maj kl 15 i Rødovre, hvor modstanderen er Ellipsen.

Nina 799, Randi 770, Lene T. 688, Kristina 688,
Harty 542/3, Anne 472/3, Vibeke 323/2


Lørdag d. 3 maj

Ellipsen-Ravnsborg 0-10 (4223-4294)

Sidste kamp og den har vi ventet på siden februar hvor oprykningen var hjemme. Lad os nu få det guld og så komme igang med det sjove.....1division.
Spillet var ikke prangende idag og med mange misser, men spændende og meget tæt kamp i alle 4 serier. Faktisk er vi i de 3 første serier bagude i samtlige ruder, altså lige pånær den allersidste og det er da egentlig ganske smart. Første serie vundet med 1059-1036 og vi var bagud med 100kegler i 6 rude. Anden serie vundet med bare 2 kegler på 1106-1104. Tredje serie bagud med 50kegler i 9'ende, men vinder med 1002-982 og til sidst fjerde serie vundet med 1127-1101. Altså 10-0 sejr selvom vi kun vinder kampen med 69 kegler ialt og og det er altså på flotte lukninger i alle serier.
Vibeke 774, Randi 732, Lene 719, Nina 708
Anne 536/2, Harty 511/3, Kristina 314/2
Status på sæsonen siger 16 sejre i 18 kampe. Det er godt nok meget-meget flot.
Tak for i år og en fantastisk sæson.

Lomme