Lidt facts


Per L. Sørensen
Per L Sørensen er pr. dags dato tilbage i den grønne trøje. Per har spillet i Ravnsborg i 15 år, men stoppede for et halvt år siden for at spille i Sverige i ElbogenN6. Per synes alligevel han har tid til at spille begge steder samtidigt og er derfor atter tilbage i klubben.


Søren Jacobsen
Søren Jacobsen er en helt ny bowler som har valgt at starte i klub for første gang. Søren har fået smag for bowlingen ved alm. fredag-lørdags hygge bowling med vennerne. Det er allerede tydeligt at se, at Søren brænder for at lære og dygtiggøre sig på banerne.


Christian Nagel
Christian Nagel er pr. dags dato tilbage i den grønne trøje efter "en lille udflugt" på ca 1,5 år i BK Næstved. Christian behøver vist ingen nærmere præsentation, da han jo har spillet mere end 25 år i Ravnsborg.

"Pænt farvel"
Vi skal også sige pænt farvel til en enkelt spiller pr. 31 december 2005.
Anders Lund Larsen har nemlig valgt at melde sig ud af klubben og helt stoppe med bowlingen efter mere end 20 år i Ravnsborg. Anders vil fremover hellige sig sit firma, familien og måske lidt golf.
Vi siger Anders tak for de mange år i klubben og håber at se ham tilbage igen en dag.

07 december 2005